Raymarine vinder DAME Design Award for RSW Smart Wind Transducer

Raymarine vinder DAME Design Award for RSW Smart Wind Transducer

En professionel vindsensor designet til fritidssejlere.

tirsdag - 19 november 2024

Fareham, Storbritannien, 19. november 2024: Raymarine er stolte af at kunne meddele, at deres RSW Smart Wind Transducer har vundet kategorien ‘Navigation and Communication’ til 2024 DAME Awards ved METSTRADE i Amsterdam. RSW Smart Wind Transducer er en kablet NMEA 2000-kompatibel mastehovedsensor, der giver fritidssejlere vinddata på professionelt niveau.

Ved at kombinere en præcisionskalibreret vindfløj og anemometer med solid-state gyro, accelerometer og magnetometersensorer giver RSW Smart Wind Transducer hurtige, ultrapræcise sande vinddata til sejlads.

Da den er designet til sejlere, af sejlere, er transduceren let, men ekstremt stærk. 3D sensorerne og Smart Wind algoritmerne kompenserer automatisk for bådens hastighed, afdrift, mastevridning, mastebøjning og rotation. Fartøjets duvning og rulning såvel som bølgeeffekter er også automatisk indregnet. Den leverer en super nøjagtig plug-and-go strøm af data til NMEA 2000-skærme.

Grégoire Outters General Manager hos Raymarine sagde: "Vi er glade for at blive valgt som vinder ved 2024 DAME Design Awards. RSW Wind Transducer kan give enestående datanøjagtighed og pålidelighed, til gavn for enhver sejler, fra cruisere til kapsejlere.

Ud over sejren for RSW Smart Wind Transducer blev Raymarine også anerkendt i samme kategori med en "Special Mention" for Pathfinder Solid State IMO radaren, der er en navigations- og kollisionsundgåelsesradar til kommercielle skibe og superyachts.

Kategorisejren gør det til tredje år i træk, at Raymarine har fejret succes i disse prestigefyldte industripriser. Raymarine YachtSense 4G Link-routeren vandt kategorien 'Marine Electronics and Marine Related Software' i 2022 hvor Raymarine Alpha Performance-displayet vandt kategorien 'Navigation and Communication' i 2023.

For at lære mere om RSW Smart Wind Transducer kan man besøge stand nummer 01.111 på METSTRADE. For at lære mere om Pathfinder Radar, kan man besøge FLIR/Raymarine-standen i Superyacht Pavilion 11.400.

RSW Smart Wind Transducer